Vi hjælper gerne - eller hjælper med at kontakte en håndværker

Ved Nexø kirke har vi et tilbud, som du kan læse mere om til højre.

Hvis det, du gerne vil have hjælp til, er en større opgave, vil vi imidlertid henvise til en håndværker - eller tilbyde dig hjælp til at få fat på en håndværker.

Vi ønsker ikke at konkurrere med de lokale håndværkere, og derfor påtager vi os kun at udføre mindre opgaver, såsom udskiftning af pærer, smørring af havelåger, og den slags små ting. Du er altid velkommen til at kontakte os, så hjælper vi dig med at finde den løsning, der passer til dig.

Nexø Sogn

Værktøjskassen - et tilbud om praktisk hjælp til hjemmet

Kender du en, der længe har haft brug for en hjælpende hånd til nogle småting?
-Eller går du selv og venter på at få fysisk overskud til at skifte en pære?

Nexø kirke vil gerne hjælpe dig eller en af dine pårørende, hvis du selv (eller en du kender) har behov for praktisk hjælp til småting.
Vi vil hermed gerne præsentere dig for "værktøjskassen". Det er et projekt, som har til formål at hjælpe folk, der godt kunne bruge en hånd til at få gjort nogle ting, de ikke lige kan overkomme.
-Måske skal der smøres nogle dørhåndtag, så de går lettere?
-Måske har du brug for hjælp til at få hængt et billede op?

Alle former for småting kan vi være behjælpelige med, men kommer det til større ting, vil vi henvise til en håndværker. De større ting kræver fagfolk, og derfor henviser vi gerne til dem. Har du behov for at kontakte en håndværker, hjælper vi også gerne med det.

Hvis du gerne vil have hjælp eller kunne tænke dig at høre mere, så er du velkommen til at kontakte:

Nexø Kirkekontor
Tlf. 56 49 39 38

cookie information