Bodil Kaalund har udsmukket Nexø Kirke

Prædikestolen og pulpiturerne er udsmykket af Bodil Kaalund, som også er kendt for at have lavet forside-illustrationen til Bibelen fra 1992.

Bodil Kaalund er en af Danmarks helt store kristne kunstnere, og hendes farvepalet svinger fra det dystre over til det lyse og levende. I årene 1993-95 udsmykkede Bodil Kaalund billedfelterne i prædikestolen og i de to pulpiturer med 27 motiver fra såvel Gamle som Ny Testamente.

Her på siden kan du få en smagsprøve på den smukke kunst, der findes i Nexø kirke. Der er udvalgt tre motiver fra henholdsvis Gamle og Ny Testamente, som får en kort forklaring med på vejen. Skulle du få lyst til at se nærmere på resten, findes de på pulpitererne og prædikestolen i kirken.
Øverst på skærmen kører hovedmotiverne fra pulpiturerne, som de tager sig ud i klart lys. Det enestående ved Kaalunds billeder er, at de ændrer sig meget, alt efter hvilket lys der er i kirken på den årstid, hvor du besøger den.

Nexø Sogn

Bodil Kaalunds kunst er altid et besøg værd...

Adam og Eva

Billedet med Adam og Eva bærer den røde farve som gennemgående træk. Rød er syndens farve, men også blodets og skyldens farve. Bemærk, at æblet er rødt og dermed det, der leder til, at skylden kommer ind i billedet...

Slangen øverst i billedet er symbol på fristeren, også kaldet Djævelen. Den overbeviser Eva om, at æblet er spændende, fordi det er forbudden frugt.

Du kan læse beretningen om syndefaldet i Første Mosebog kapitel 3.

Jakobs kamp med englen

I Første Mosebog kapitel 32 står beretningen om Jakobs kamp med Guds engel i Jabboks vadested.

Morgenen nærmer sig, og den, Jakob kæmper med, beder ham om at give slip. Det nægter Jakob, før han får sin velsignelse. Til slut får Jakob et slag på hoftenerven, så han halter. Men velsignelsen får han. Ved samme lejlighed får han det nye navn, Israel, fordi han har kæmpet med Gud og mennesker.

Beretningen om kobberslangen

I Fjerde Mosebog kapitel 21, vers 4 til 9 findes beretningen om kobberslangen.

Guds folk er utilfredse med, at de er blevet ført ud i ørkenen med udsigt til dårlig føde. De bilder sig ind, at de skal dø der. For en stund sætter de sig op mod Gud og Moses i protest over den føde, de får. Som straf sender Gud slanger imod dem, og enhver, der bliver bidt, er dødsdømt. Mange var allerede døde af slangebid. Da begynder de at forstå, at det var en dårlig idé at sætte sig op imod Gud, og de beder om hjælp. Moses får at vide af Gud, at han skal sætte en kobberslange op på en stang. Så skal enhver, der er blevet bidt, men kigger på slangen, beholde livet.

Beretningen viser både Gud som retfærdig og tilgivende.

Nadveren

Indførelsen af nadveren er et af de helt centrale motiver i Ny Testamente og et af de motiver, der oftest er blevet fremstillet indenfor kristen billedkunst.

Indstiftelsen af nadveren beskrives hos tre af de fire evangelister, kun Johannes har den ikke med. Et af stederne, hvor du kan læse om nadverens indførelse er i Lukasevangeliet kapitel 22, vers 17 til 20.

Bemærk den gyldne farve på kalken. Det skal forstås rent symbolsk, idet guld er et metafor for det guddommelige og hellige. Kalken har næppe været af guld, men farven på dette billede viser værdien af kalkens indhold, viser at det er helligt. Den gyldne farve er også markør for det hellige i eksempelvis glorier.

Såvel brød og vin er til stede i billedet, som vi måtte forvente. Bemærk også den tændte olielampe på bordet. Deri ligger en parallel til lignelsen om de ti brudepiger.

Bespisningen af de 5.000

I Matthæusevangeliets kapitel 14, vers 13 til 21 hører vi beretningen om Jesu bespisning af de 5000.

Gennem den beretning får vi et indblik i Guds almagt. Ganske lidt mad bliver gennem velsignelsen til rigelige mængder. Velsignelsen har således paralleller til den Gammel Testamentelige betydning af ordet, hvor Gud giver rigelighed gennem sin velsignelse. Der er sågar en masse til overs, da alle er blevet bespist.

Dette er et af de mest repræsentative af Guds undere gennem Jesu gerninger. Det er et klart billede på, at Gud har rigeligt til os, hvis vi bare vil tage imod, som vi gør i dåben og nadveren.

Bemærk Kaalunds valg af de grønlige nuancer. Grøn er symbolet på håb, næring og vækst.

Vandringen på søen

Efter beretningen om Jesu bespisning af de 5000, fortsætter evangelisten Matthæus sit fjortende kapitel med gennemgangen af Jesu vandring på Genesaret Sø. 

Midt i et stormvejr vandrer Jesus rundt på vandet, og deri ligger endnu et vidnesbyrd om Guds almagt. Samtidig får vi indblik i, at troen virkelig kan flytte bjerge, idet Peter kan gå på vandet hen til Jesus, indtil disciplen bliver usikker og kigger ned på det frådende hav under sig. Da begynder han at synke i og beder Jesus om hjælp. Jesus redder Peter, og straks de kommer tilbage i båden, lægger vinden sig. Alle i båden har set endnu et bevis på Guds almagt, og vi har fået beretningen om samme gengivet i Matthæusevangeliet.

Bemærk Kaalunds valg af hvide klæder til Jesus, mens disciplene er klædt i gråt. Deri afspejles en kontrast - samtidig er storm og vind gengivet med den hvide farve, men i mere begrænset omfang. Det er mindre intenst hvidt end Jesu klæder, så man ikke er i tvivl om, hvor magten ligger - hos Gud alene.

cookie information