Nexø kirke er også på Facebook

På facebook kan du melde dig ind i gruppen "Nexø kirke". Det er en åben gruppe, så der er fri adgang til gruppen. Denne hjemmeside vil til enhver tid indeholde mere indhold end facebooksiden, hvad angår informationer.

Til gengæld er der en mulighed for at komme med kommentarer eller debattere i facebook-gruppen.

Tryk her for at komme til kirkens facebookside
 

Nyheder

Kære besøgende. Vi arbejder for tiden med at lægge musik op på hjemmesiden, så du kan høre kirkekoret synge og orglet spille, straks du kommer ind på siden.-De færreste hjemmesider har det, men det tilføjer virkelig noget,...Læs mere


Som led i den løbende vedligeholdelse af hjemmesiden er der lavet nogle forbedringer.Øverst på forsiden er der opsat en billedkavalkade, der løbende viser billeder i relation til begivenhederne i og omkring Nexø kirke. Billederne...Læs mere


Nexø kirke har i samarbejde med Nexø Frikirke og håndværkerforeningen i Nexø lanceret et projekt om at hjælpe folk, der godt kunne bruge en hånd til mindre praktiske opgaver i hjemmet. Hvis der er tale om større opgaver, henviser...Læs mere


Nexø Sogn

Nexø kirke på nettet

Velkommen til Nexø kirkes hjemmeside.

Kirken har en spændende historie, arkitektur og indretning, som du vil kunne læse mere om på disse sider. Mandag til fredag er kirken åben, så du har mulighed for at gå på opdagelse i kunsten eller historien, som det passer dig.

Menigheden i Nexø har et godt og sundt kirkeliv, og der udgår mange aktiviteter fra kirken. Du er mere end velkommen til at være med!
-Faktisk så meget, at du hermed har modtaget en invitation til at kigge forbi lige så tit, du har lyst. På siden "aktiviteter" kan du se nærmere på, hvad der foregår i og omkring kirken.

Hvis du har brug for hjælp, kan du finde kontaktoplysninger til samtlige kirkens ansatte ved læse under menuen i venstre side.

Tilbud om sorggruppe til efterladte

Til dig, der har mistet en nærtstående på grund af dødsfald

Har du mistet en nærtstående og har svært ved at finde overskud til at klare hverdagen?
Eller synes du, at tabet af din pårørende har gjort det vanskeligt at vinde livsglæden tilbage?
Måske har du næsten lige mistet eller dit tab ligger længere tilbage, men er endnu ikke taget tilstrækkeligt hånd om.

Næste sorggruppe starter op d. 1. december

Er du interesseret i at læse mere, så tryk her...

Søndagsåbent for dig!

Nexø kirke holder åbent hver søndag for din skyld! Vi håber, du kigger forbi og bliver en del af det gode fællesskab, hvor vi mødes med troen som omdrejningspunkt hver eneste uge

Vidste du, at "gratis" er latin og betyder "af nåde" ?

Den slags kan du lære og meget mere, når du kommer til gudstjeneste og får næring til troen!

Vækst i troen

Ved gudstjenesterne har du mulighed for at få næring til din tro og lære mere om nåden, den gratis gave fra Gud til dig.

 

Børnekirke

Ved langt de fleste søndagsgudstjenester er der børnekirke under prædikenen, så dine børn kan komme ud at synge, lege, tegne og lære, mens du selv hører om, hvad der står skrevet i Bibelen - den brugsanvisning, Gud har givet os til livet.

Nexø sogn

Nexø sogn er markeret med rødt på dette kort over de bornholmske sogne

Nexø sogn er beliggende på Bornholms østkyst.

Nexø deler pastorat med Poulsker, der ligger på det sydøstlige hjørne af Bornholm. Pastoratet mod vest er Bodilsker, som også dækker et hjørne lige syd for Nexø. Mod nord ligger Ibsker sogn.

Meget mere end søndag formiddag

At komme i Nexø kirke og være en del af menigheden betyder, at der er mange andre aktiviteter, du kan tage del i end dem, der lige finder sted søndag formiddag. Måske kunne du tænke dig at blive en del af menighedsfællesskabet?
-Eller bruge tid på din hobby under hyggeligt samvær med andre?

Du er velkommen til at kigge forbi til et af vore arrangementer, og vi vil glæde os til at tage imod dig. Nye ansigter er måske begyndelsen på nye venskaber?

Læs dagens bibelvers her

Antal besøgende på Nexø kirkes hjemmeside

Her kan du se, hvor mange der her besøgt Nexø kirkes hjemmeside, siden den blev lanceret d. 10. februar 2012.

Website counter

Nexø kirke om natten

En gang om året er der vågenat for konfirmanderne. Dette syn møder dem, hvor kirken kun er oplyst af stearinlys midt om natten. De lærer om, at troen fungerer døgnet rundt, at Kristendommen er overalt til alle tider.

cookie information